Reproduktionsepidemiologi

Hvilke faktorer bestemmer sundhed og sygdom hos mor og barn før, under og efter graviditet?

Lige før og under graviditeten grundlægges en sårbarhed, der kan give barnet sygdomme eller misdannelser. Disse kan ses allerede ved fødslen, eller måske viser de sig først senere i livet. I vores forskning vil vi først og fremmest finde frem til de vigtigste faktorer, der kan påvirke sundhed og sygdom hos barnet og moderen.

Vi har specielt fokus på følgende risikofaktorer:

  • rygning samt forbrug af alkohol og kaffe før og under graviditeten
  • forbrug af lægemidler før og under graviditeten
  • miljøgifte
  • fedme hos moderen
  • moderens erhverv
  • sygdomme i familien

Vi er især interesseret i at finde årsager til følgende tilstande hos barnet:

  • misdannelser
  • fedme
  • nedsat sædkvalitet hos drenge
  • for tidlig pubertet
  • uønsket abort
  • kardiovaskulære risikofaktorer
  • uspecifikke symptomer

Desuden vil vi undersøge årsager til nedsat frugtbarhed hos moderen eller faderen.

Hvis vi får mere præcis viden om, hvordan adfærden før og under graviditet kan påvirke sundhed og udvikling af sygdomme hos moderen og barnet, kan vi forbedre mulighederne for at yde en kvalificeret rådgivning til gravide. Desuden vil man bedre kunne hjælpe kvinder eller par, der ønsker at blive gravide, men har svært ved det.

Projekter

  • Alder ved kønsmodning – årsager og konsekvenser (PredicPub): En undersøgelse blandt ca. 14.000 børn i kohorten Bedre Sundhed i Generationer, som danner grundlag for en lang række studier, der undersøgelser årsager til og konsekvenser af ændringer i alder ved start af pubertet.
  • Prædiktorer for og konsekvenser af børns fysiske og psykiske symptomer: Studier i Bedre Sundhed i Generationer for at belyse mulige årsager til børns rapportering af uspecifikke symptomer og sammenhænge mellem disse symptomer og børnenes kontakt til sundhedsvæsenet.
  • Betydningen af prænatal eksponering til miljøgifte for børns udvikling (Fetotox): På baggrund af biologiske prøver for mødre i kohorterne Bedre Sundhed i Generationer og Aarhus Fødselskohorte undersøges miljøgiftes betydning for evnen til at blive gravid og konsekvenser for barnets vækst og senere udvikling.
  • Prædiktorer for og konsekvenser af stofskifteforstyrrelser: På baggrund af biologiske prøver fra både den gravide mor og det 20-årige barn i Aarhus-kohorten 88/89 undersøges såvel prædiktorer for det voksne barns stofskifte samt konsekvenser af forstyrrelser i moderens stofskifte under graviditeten for barnets vækst og senere helbred.

Videnskabelige milepæle

  • Etablering af kohorter (bla. Bedre Sundhed i Generationer, Pubertetskohorten og Aarhus Børns Biobank)
  • Etablering af Århus ReproEpi-netværk
  • Afholdelse af første phd-kursus i Reproduktionsepidemiologi ved AU, december 2016
  • Tildeling af store bevillinger fra blandt andet Det Frie Forskningsråd og EU

Metoder

  • Registerbaseret forskning: Adgangen til de landsdækkende registre med oplysninger om den enkelte borgers helbred og sociale forhold samt forbrug af sundhedsydelser er et vigtigt fundament for vores forskning.
  • Bedre Sundhed i Generationer: En database med 100.000 gravide og deres børn giver os unikke muligheder for at få detaljeret viden om bl.a. moderens kost, levevaner, erhverv, medicinforbrug, rygevaner og stress under graviditeten. Desuden samles der løbende oplysninger om deltagerne, således at vi har mulighed for at studere dem i et livslangt perspektiv. 
  • Epidemiologisk metode: Vi arbejder konstant med at udvikle vores metoder til analyse af data og fortolkning af resultater.