Arktisk sundhed og molekylær epidemiologi
Den arktiske befolkning (Inuit) stammer oprindeligt fra Asien og det betyder, at ikke alene deres livsstil, men også deres genetiske baggrund er forskellig fra kaukasier (vestlige befolkning). Tidligere har Inuitter udvist et særligt sygdomsbillede, sammenlignet med den vestlige befolkning. Livsstilssygdomme (fx hjertekarsygdomme, fedme, diabetes) og kræft er i dag blevet almindelige sygdomme i den arktiske befolkning, selvom de fortsat forekommer mindre hyppigt end i vestlige lande.
Industrikemikalier fra de vestlige lande transporteres via atmosfæren og havstrømme til Arktis, hvor de ophobes i den marine fødekæde. Det er med til at påvirke den arktiske befolknings sundhed, da de traditionelt spiser højt i den marine fødekæde som fx sæl og hval. Den effekt forventes at blive forstærket i takt med klimaforandringerne.
Ved Center for Arktisk Sundhed & Molekylær Epidemiologi har vi siden 1990erne fulgt ændringen af helbredstilstanden i den arktiske befolkning i relation til livsstilsændringer, miljøpåvirkninger og genetik. Vi følger gravide kvinder og deres børn for at undersøge, om eksponeringer allerede som foster kan medføre sygdomme senere i livet. I den sammenhæng foretager vi internationale sammenligninger med blandt andet Kina, Norge, Grønland og Danmark. Vi deltager i et cirkumpolart samarbejde omkring Arctic-Monitoring-and-Assessment-Programme (AMAP) for vurdering af konsekvenserne af forurening og klimaændringer.
Projekter
- FETOTOX: Interaction between mother-fetus exposure to environmental toxicants and risk for abnormal development. International interdisciplinary study (Greenland, Denmark, Norway, China). Funded by the Danish Strategic Research Council. 2011-2015.
- BOC-risk: Does Exposure to Persistent Organic Pollutants (POPs) Increase the Risk of Breast and Ovarie Cancer? (IPY) Focus on the Arctic Women. Project leader /coordinator. Funded by the Commission of the Scientific Research in Greenland. 2008- still ongoing.
- ACCEPT: Adaptation to Climate Change, Environmental Pollution, and Dietary Transition. Establishment of a new Greenlandic Birth Cohort Study. Funded by the Danish Environmental Protection Agency (Start 2009-).
- HBM4EU: Human biomonitoring in the European Union. Participation in Work Package 13 (WP13: Establishing exposure-health relationships) and WP14 (Effect biomarkers) (2017 – still ongoing).
Center for Arktisk Sundhed og Molekylær Epidemiologi (CAH-ME) deltager i AU’s interdisciplinære Arctic Research Centre og samarbejder med forskningsgrupper ved andre danske (SDU, KU og DTU) og internationale universiteter.
Videnskabelige milepæle
Vi har beskrevet livsstilen blandt grønlandske gravide kvinder. Vi fandt blandt andet, at der er mange grønlandske kvinder, der ryger under graviditeten. [Reproductive factors, lifestyle and dietary habits among pregnant women in Greenland: The ACCEPT sub-study 2013-2015. Terkelsen AS, Long M, Hounsgaard L, Bonefeld-Jørgensen EC. Scand J Public Health. 2017 Jun 1:1403494817714188].
Høje serumkoncentrationer af polychlorerede biphenyler og perfluorerede stoffer er associeret med en højere risiko for brystkræft i den grønlandske befolkning. [Serum levels of environmental pollutants is a risk factor for breast cancer in Inuit: a case control study. Wielsøe M, Kern P, Bonefeld-Jørgensen EC. Environ Health. 2017 Jun 13;16(1): 56].
I samarbejde med en række forskere fra AMAP har vi lavet reviews af sundhedseffekter associeret med eksponering til kontaminanter i Arktis:
1: [Health effects associated with measured levels of contaminants in the Arctic. Weihe P, Debes F, Halling J, Petersen MS, Muckle G, Odland JØ, Dudarev A, Ayotte P, Dewailly É, Grandjean P, Bonefeld-Jørgensen E. Int J Circumpolar Health. 2016 Dec 13;75: 33805].
2: [Overview of ongoing cohort and dietary studies in the Arctic. Weihe P, Bjerregaard P, Bonefeld-Jørgensen E, Dudarev A, Halling J, Hansen S, Muckle G, Nøst T, Odland JØ, Petersen MS, Rautio A, Veyhe AS, Wennberg M, Bergdahl I. Int J Circumpolar Health. 2016 Dec 13;75:33803].
Bestemte polymorfier er associeret med en øget risiko for brystkræft blandt Inuitter og danskere, og risikoen stiger yderligere ved høje serumkoncentrationer af perfluorerede stoffer:
1: [Polymorphisms in phase I and phase II genes and breast cancer risk and relations to persistent organic pollutant exposure: a case-control study in Inuit women. Ghisari M, Eiberg H, Long M, Bonefeld-Jørgensen EC. Environ Health. 2014 Mar 16;13(1): 19].
2: [Polymorphism in xenobiotic and estrogen metabolizing genes, exposure to perfluorinated compounds and subsequent breast cancer risk: A nested case-control study in the Danish National Birth Cohort. Ghisari M, Long M, Røge DM, Olsen J, Bonefeld-Jørgensen EC. Environ Res. 2017 Apr;154: 325-333].
Der er regionale forskelle i serumkoncentrationen af polychlorerede biphenyler, organochlor pesticider, perfluorerede stoffer og kviksølv I Grønland med de højeste koncentrationer i Nord- og Østgrønland. [Food intake and serum persistent organic pollutants in the Greenlandic pregnant women: The ACCEPT sub-study Long M, Knudsen AK, Pedersen HS, Bonefeld-Jørgensen EC. Sci Total Environ. 2015 Oct 1;529: 198-212].
Metoder
Center for Arktisk Medicin har ekspertise og erfaring i en række metoder og teknologier indenfor befolkningsundersøgelser, måling af hormonforstyrrende effekter samt målinger af DNA ændringer (se Molekylær Epidemiologi og Toksikologi)
- Monitering af miljøkemikalier i den grønlandske befolkning.
- Bestemmelse af biologiske effekter af serum-miljøkemikalier ved SPE-HPLC-WAX fraktionering. Eksempler på miljøkemikalier: Polychlorerede biphenyler, organochlor pesticider, perflourerede stoffer.
- Måling af DNA ændringer (methylering, DNA brud/skader) og oxidativ stress.
- Epidemiologiske studier med fokus på miljøkemikalie-eksponering, livsstil og sygdom, vs. fx. reproduktion, fosterudvikling, kræft, fedme og allergi.
- Sammenlignende arktiske eksponeringsstudier mellem inuitter, dyr og atmosfæren.
- Sammenligning af genotyper mellem Inuitter og europæere.
