Takket være sundhedsvidenskaben står vi i dag med et væld af strategier til at forebygge, diagnosticere og behandle en lang række af verdens sygdomme. Men erfaringerne viser, at omkostningseffektiviteten og effekten af disse strategier i høj grad afhænger af, hvordan strategierne implementeres – og ikke mindst i hvilket sundhedssystem, de implementeres.

Målet med forskningen i global health er derfor at adressere sundhedsproblemer der overskrider nationale grænser og har en global politisk og økonomisk betydning. Global Sundhed fokuserer på befolkningers sundhed i en global sammenhæng og lægger vægt på forbedring af sundhed for alle, reduktion af ulighederne og beskyttelse mod globale trusler.

Forskningen inden for global health arbejder med spørgsmål som:

• Hvad er de største globale sundhedsproblemer og hvordan måler vi dem?
• Hvilke faktorer har indflydelse på global sundhed?
• Hvilke interventioner er effektive for at øge den globale sundhed?
• Hvordan indrettes sundhedssystemer, så der skabes mest mulig sundhed?

Vi har både blik for konkrete behandlingsstrategier, for indretning og finansiering af sundhedssystemer, og for alle de faktorer, der ligger uden for sundhedssystemet. Det kan være klima, uddannelse, ernæring og økonomisk vækst. Perspektiverne er bl.a. at identificere målgrupper for interventioner, og at skabe et grundlag for prioritering af sundhedsindsatserne, som også medtænker tiltag uden for det traditionelle sundhedssystem.

Inden for forskningsområdet arbejder vi til stadighed med at håndtere den udfordring, at den bedste sundhedsløsning i ét land ikke altid kan kopieres til resten af verden. Vi arbejder f.eks. i områder med særdeles dårligt fungerende sundhedsvæsener og ingen vitalregistrering, så det er ikke altid muligt at diagnosticere sygdommene eller at beskrive deres betydning på befolkningsniveau da baggrundsbefolkningen ikke engang er kendt. Derfor arbejder vi med at udvikle simple værktøjer, som fx en klinisk score der beskriver sværhedsgrad af tuberkulose uden at anvende komplicerede laboratorieanalyser, og vi arbejder med at opbygge populationsbaserede registre over befolkningen indenfor såkaldte Demographic Surveillance Sites. Desuden arbejder vi med summariske mål som sammenfatter befolkningens helbredssituation og som kan anvendes til komparative analyser mellem lande og befolkningsgrupper og som effektmål i sundhedsøkonomiske analyser.

Hvordan sundhedssystemet er indrettet spiller en rolle for hvem der bruger sundhedsvæsenet, hvordan det bruges og hvilke ydelser som leveres. I stærkt ressourcebegrænsede samfund udgør sygdom endvidere i særdeleshed en betydelig finansiel risiko som kan være katastrofal for den enkelte.  Derfor arbejder vi bl.a. på at finde de mest velegnede finansieringsmekanismer i en given kontekst. I et studie af sygeforsikring i Ghana og Tanzania ser vi f.eks. på, hvordan sygeforsikring i forskellig form påvirker sundhedsadfærd, adgang til sundhedsvæsenet, valg af behandling, kvaliteten af ydelserne, og finansiel risiko for brugerne. Ikke mindst arbejder vi på at afdække om det i sidste ende har en betydning for befolkningens sundhedstilstand.