Forskning i sundhed og sygepleje retter sig mod mennesker i alle livsfaser og mod de aktiviteter sygeplejersker og sundhedsplejersker har ansvar for. Vores projekter tager afsæt i borgernes, patienternes og de sundhedsprofessionelles problemstillinger og inddrager de samfundsmæssige og strukturelle vilkår, som sundhedsvæsenet eksisterer under.
Vores forskning er integreret i sundhedssektoren og gennemføres på tværs af institutions- og sektorgrænser. Vi arbejder på at skabe sammenhængende forløb mellem bacheloruddannelsen i sygepleje og kandidatuddannelsen i sygepleje (cand. cur.). Tilsvarende sigtes imod sammenhængende forløb i forhold til masteruddannelsen i klinisk sygepleje (MKS). Klinisk praksis er omdrejningspunktet i sektionens uddannelser.
Forskningsprogrammet: Kommunikation og Etik (Charlotte Delmar)
Når man bliver syg, bliver man mere eller mindre ude af sig selv. Livsmodet kan sættes over styr og griber ind i muligheden for at træffe rigtige valg og klare en ny livssituation. Mennesker, der har brug for hjælp gennem et sygdomsforløb peger på de sundhedsprofessionelles evne til at kommunikere og identificere individuelle behov. Forskningsprogrammet fokuserer på, hvordan livskraft, handlerum og positive muligheder kan skabes gennem kommunikation og den rette ansvarsfordeling.
Patienters udvikling af handlekompetencer i samspil med professionelle og pårørende (Susan Rydahl-Hansen)
Patienter og pårørende som belastes af svær sygdom har ofte svært ved at udtrykke, vurdere og håndtere deres hidtil ukendte lidelse - i samspil med professionelle over sektorgrænser. Det kan indebære, utilstrækkelig håndtering af lidelsen, tab af mening, isolation, afmagt, depression og/eller angst. Forskningsprogrammet fokuserer på at optimere patienters, pårørendes og professionelles indsigt og kompetencer til på tværs af sektorgrænser at identificere, vurdere og håndtere patienters, pårørendes og familiers lidelse i overensstemmelse med deres præferencer og ressourcer.
Studier har påvist at før borgere og patienter kan få udviklet IT kompetencer er det nødvendigt at undersøge IT kompetencer hos personalet i hjemmeplejen. Dette er gjort som et pilotstudie, men ønskes udført på landsplan ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse.
Det er en stor glæde, men også en udfordring at få et barn. Mange nybagte forældre føler sig på usikker grund og efterlyser støtte til amning, pleje og stimulering. Hvis barnet er født for tidligt eller bliver sygt melder der sig nye usikkerheder og bekymringer. Forskningsområdet omhandler, hvordan sundhedsprofessionelle bedst kan støtte og vejlede forældre til at fremme familiens trivsel og barnets sundhed, såvel i hverdagslivet som i særlige situationer under sygdom og sårbare perioder.
Hvordan oplever børn og unge deres krop og deres vægt? Hvilke behandlingstilbud gives til børn og unge i dag med overvægt? Hvilken betydning har kammerater og andre jævnaldrendes alkoholvaner på unges syn på alkohol? Disse spørgsmål undersøges kvalitativt såvel som kvantitativ.
Forskningsområdet omhandler projekter i relation til patienters oplevelse af respiratorbehandling både i en på intensivafdeling og i en hjemmekontekst. Metodisk indgår kvalitative metoder indenfor hermeneutik og fænomenologi samt stører kohorteundersøgelser indenfor hjemmerespiratorområdet.
Sundhedsvæsenet er under grundlæggende forandring. De fremherskende idealer er, at patienter er aktive og involverede, og samarbejder ligeværdigt med de sundhedsprofessionelle. Det stiller nye krav til patienter, sundhedsprofessionelle og institutioner, og det rejser nye videnskabelige og etiske spørgsmål. Forskergruppens interessefelt er forskning, som afdækker komplekse samspil mellem samfund, sundhedsinstitutioner og borgere i vanskelige livssituationer.
Efter indgribende sygdom og som følge af et ofte kort, komprimeret hospitalsforløb udfordres patient og pårørende af, at en væsentlig del af restitutionen foregår i eget hjem. Samtidig står de overfor at skulle reintegrere sig i hverdagslivet med sygdom og eventuelle begrænsninger. Forskningsfeltet skaber indsigt i hvordan patienter og pårørende oplever og håndterer disse udfordringer, hvordan overgangen fra sekundær til primærsektor kan kvalificeres, og hvordan den professionsfaglige indsats i primærsektor kan støtte yderligere op om patienter og pårørendes recovery-proces.
kan stille så store krav, at professionel hjælp er nødvendig både i forhold til at komme sig fysisk og psykisk. Her spiller sygeplejerskens forståelse for patientens/ borgerens situation og behov for at have størst mulig indflydelse på sit liv en stor rolle. Vi arbejder med projekter med fokus på rehabilitering generelt og i forhold til patienter med hjertesygdom, rygmarvsskade, lænderygsmerter, ADHD.
Forskningsområdet omhandler projekter, der har relation til menneskers oplevelse af at ældes og have behov for hjælp fra pårørende og sundhedsprofessionelle. Projekterne tager udgangspunkt i såvel institutioner som private hjem. Forskningstilgangen er hovedsageligt fænomenologisk hermeneutisk.
Formålet med the SICAM-trial er at udvikle og evaluere en case management intervention i forhold til ægtefællers involvering i ældre patienters accelererede forløb ved total hoftealloplastik, for at forbedre patientens funktionelle status efter udskrivelse.
Vi tager altid udgangspunkt i de bedst egnede forskningsmetoder til en konkret problemstilling, hvad enten det er kvantitative, kvalitative, interventions- eller mixed methods med spidskompetence i de kvalitative metoder. Hertil kommer implementerings- og aktionsforskning samt complex interventions.
Vi udvikler løbende både vores metoder og faget i samarbejde med nationale og internationale samarbejdspartnere.
Pga. ophavsret er det ikke længere en mulighed at få publiceret sit kandidatspeciale eller masterprojekt på vores forskningsenheds hjemmeside.
Hvis du vil tage en ph.d. i sygepleje, kan du søge om at blive indskrevet på forskeruddannelsesprogrammet i folkesundhed, som administreres af forskeruddannelsen på Health.