Luftvejslidelser, herunder astma og allergi, er oversete folkesygdomme, der rammer ca. 25 % af befolkningen. Det medfører betydelige omkostninger for samfundet og den enkelte – ud over nedsættelsen af livskvaliteten.
En bedre indsigt i samspillet mellem menneske og miljø, og hvad der både i miljøet ude og inde kan være medvirkende til, at folk udvikler luftvejslidelser, giver bedre muligheder for at forebygge. Derfor forskes der i at besvare spørgsmål som:
Forskningen i miljøpåvirkningers betydning for allergi og luftvejslidelser foregår i tæt dialog med forskere fra andre institutter på AU og andre universiteter samt klinikere fra lungemedicinske og arbejdsmedicinske afdelinger, hvor kliniske problemstillinger er med til at definere og udvikle nye forskningsområder.
Forskningen har fokus på, at resultaterne skal komme de grupper til gode, der udsættes for miljøpåvirkningerne. Derfor arbejder man ofte sammen med følgegrupper, hvor de væsentligste aktører på området sidder med, herunder også ministerier og arbejdsmarkedets parter.
Det giver mulighed for at omsætte forskningsresultaterne til praksis. I 2007 dannede forskningen på HEALTH f.eks. grundlag for beslutningen om at nedsætte grænseværdien for træstøv på arbejdspladser og dermed risikoen for lungesygdom blandt ansatte i træ- og møbelindustrien.
Påvisning af gen-miljøaktion mellem landbrugseksponering og genetiske varianter for alfa1 antitrypsin (Sigsgaard T et al. Eur Respir J 2000;16: 50-55).
Mænd og kvinder reagerer forskelligt på udsættelse for organisk støv (Jacobsen G et al. Eur Respir J 2009 Jun;33(6):1268-76).
Nedsat forekomst af allergi blandt yngre landmænd født på landet (Portengen L et al. J Clin Exp Allergy 2002 Feb;32(2):247-53).
Risikofaktorer for astma blandt yngre landmænd (Omland O et al. J Allergy Clin Immunol 2011 Jul 11).
Forskningen i allergi og luftveje spænder over epidemiologiske undersøgelser, basal forskning og kliniske eksponeringsforsøg i et af verdens mest avancerede klimakammer.
De videnskabelige metoder omfatter: