Mød Kirstine Lykke Nielsen
”Hvis det lykkes at udvikle en sikker metode til at bestemme alderen på et spor, får politiet et redskab til at afgøre, om et spor er relevant eller ej for en forbrydelse. Det vil være en banebrydende metode, da der på nuværende tidspunkt ikke findes en alternativ løsning”
I nogle kriminalsager vrimler det med fingeraftryk og andre biologiske spor på gerningsstedet. En vigtig del af politiets arbejde er at finde ud af, hvilke spor, der er relevante for sagen – og den afgørelse kan være med til at fælde eller frikende involverede personer.
Adjunkt Kirstine Lykke Nielsen, født 1983, er én af forskerne bag projektet TraceAge, som handler om at finde biomarkører for aldring i blodspor og fingeraftryk. Markørerne sladrer om, hvornår et spor er afsat, og forskningsprojektet har potentiale til at udvikle værktøjer, som kan komme til at spille en væsentlig rolle i politiets efterforskning.
”Hvis det lykkes at udvikle en sikker metode til at bestemme alderen på et spor, får politiet et redskab til at afgøre, om et spor er relevant eller ej for en forbrydelse. Det vil være en banebrydende metode, da der på nuværende tidspunkt ikke findes en alternativ løsning,” fortæller hun.
Metabolomics er undersøgelsen af ændringer i de små molekyler, der dannes eller omsættes ved forskellige cellulære processer, også kaldet stofskiftet. Teamet bag TraceAge benytter værktøjer fra metabolomics til at identificere biomarkører i blod og fingeraftryk, der fx kan findes på et gerningssted. Der sker ingen stofskifteprocesser, når blod nedbrydes på en ikke-biologisk overflade, men forskerne benytter værktøjerne fra metabolomics til at identificere de relevante biomarkører og deres nedbrydningsmønstre.
Kirstine Lykke Nielsen bruger væskekromatografi kombineret med masse-spektrometri (LC-MS), hvor hun kan måle mange molekyler i blod, urin, væv eller celler på én gang. For at spotte ændringer sammenligner hun med en kontrolgruppe ved hjælp af statistik og multivariat dataanalyse og kan på den måde identificere specifikke biomarkører ud af ofte flere tusind variable. Metabolomics er meget eksplorativt og kan bruges i mange sammenhænge til at undersøge forskelle i stofskiftet mellem to eller flere grupper af personer eller prøver, fx ved sygdom, ernæring eller toksikologi. De ændringer, som måles, kan efterfølgende undersøges nærmere.
Kirstine Lykke Nielsen blev introduceret til metabolomics under sit ph.d.-studie på Institut for Animal Science ved Aarhus Universitet. Ph.d.-projektet gav bedre indsigt i metabolismen af hurtige og langsomt fordøjelige kulhydrater, herunder kostfibres akutte effekt. Kirstine Lykke Nielsen lavede forsøg, der involverede både grise og mennesker.
”Vi tog blodprøver før og efter måltider og efter længere tid med en bestemt diæt, og resultaterne var med til at understrege effekterne af de forskellige diæter. Det gav også et værdifuldt indblik i forskellene mellem grises og menneskers fordøjelse. Det er viden, jeg bringer med mig i min videre forskning i metabolomics,” siger hun.
Hun er også involveret i studier med data fra retskemiske screeninger, som fx laves for at afsløre, om en person har kørt bil under påvirkning af medicin eller narkotika. Disse data kan også bruges til at opspore endogene ændringer og metabolitter og kan derfor anvendes ved undersøgelse af biologiske og toksikologiske effekter af forskellige stoffer.
Kirstine Lykke Nielsen modtog i 2019 8,6 mio. kr. fra Innovationsfonden til forskningsprojektet TraceAge om aldring i biologiske spor.