Af Peter Mygind Leth
Resume:
Afhandlingen består af tre del-undersøgelser.
Den første undersøgelse er en hypotesegenererende case-only undersøgelse af branddødsfald i hele landet i 1953-57 og 1988-92. I de to perioder omkom henholdsvis136 og 362 personer ved brandulykker. Mange af de omkomne var alkoholpåvirkede eller handicappede, og mange var kroniske alkoholister. Stigningen i antal skyldes dels en ændret befolkningssammensætning med flere ældre og handicappede og dels en stigning i antallet af rygeulykker i alkoholpåvirket tilstand. I den sidste periode udgjorde tobaksrygningsulykker over halvdelen af alle brandulykker.
Den anden delundersøgelse er en hypotesetestende case-kontrol undersøgelse (65 cases, 130 kontroller) af branddødsulykker i Københavns Kommune i 1991-95. Undersøgelsen tog udgangspunkt i en teoretiske model, i hvilken de variable indgik i et årsagsnetværk, og multivariat logistisk regressions analyse blev anvendt til risikoestimering.
Undersøgelsen viste, at dødsraten ved boligbrande i Københavns kommune var højere end landsgennemsnittet. Ved den logistisk regressionsanalyse fandtes følgende 5 variable at spille den største rolle: 1. placering tæt på arnestedet (OR 11,0), 2. fysisk handicap (OR 5,1), 3 kronisk alkoholmisbrug (OR 6,5), 4. beklædningsbrand (OR 23,8) og 5. hvis det var en udefra kommende som alarmerede (OR 33,4).
Den tredje delundersøgelse er er landsdækkende undersøgelse af selvmord ved selvbrænding i perioden 1980-89. Det er en sjælden selvmordsmetode (i alt 43 tilfælde i perioden), men dødsraten var tredobledes i løbet af undersøgelsesperioden. Næsten alle var psykisk syge, hvorimod selvbrænding som politisk protest ikke forekom.