Molekylærbiologisk karakterisering af myocarditis

Trine Skov Nielsen

Betændelse i hjertemuskulaturen (myocarditis) defineres ved forekomst af betændelsesceller i hjertevævet med tab af hjertemuskelceller til følge. Virusinfektion er den hyppigste årsag. Diagnosen er gennem mange år blevet verificeret ved mikroskopi, men denne metode er utilstrækkelig og bør understøttes af supplerende undersøgelser. Nyere molekylærbiologiske metoder har gjort det muligt dels at karakterisere betændelsesforandringerne mere detaljeret, og dels at påvise det udløsende virus samt undersøge for underliggende genvariationer for arvelig hjertesygdom. Tidligere anvendte metoder bør suppleres med disse nye teknikker mhp at modificere og optimere den nuværende diagnostik og øge forståelsen af mekanismerne bag sygdommen, så behandlingen kan målrettes.

Hovedvejleder: Ulrik Baandrup

Medvejledere: Jytte Banner og Lars Peter Nielsen