Han forsker i at benytte scannere inden for retsmedicin
Mød Kasper Hansen
"Vi udtænker en metode, som i slow-motion kan simulere et frontalsammenstød. Vores mål er at indsamle data og skabe viden, der kan give bedre trafik-sikkerhedsforanstaltninger – det er vildt spændende."
Adjunkt Kasper Hansen, født 1981, er uddannet biolog og har skrevet ph.d. i dykkerfysiologi. Ved at undersøge fysiologiske problemstillinger hos dyr har han fået unikke kompetencer i brugen af medicinske scanningsteknikker. Gennem de seneste år har han specialiseret sig i at benytte scanningsteknikker - primært CT og MR - og analyser på nye områder inden for retsmedicin.
Sammen med forskere fra University of Leicester i England har Kasper Hansen arbejdet på et projekt, der benytter afdøde mennesker til at blive klogere på, hvad der sker i kroppen under hjertemassage.
”Vi har specialudviklet et forskningsapparat, der komprimerer brystkassen på afdøde forsøgspersoner. For hvert kompressionstrin laver vi en fuld CT-scanning af kroppen. Efterfølgende sætter vi scanningerne sammen til en stop-motion film – og så opnår vi en dynamisk 4D-model for, hvad der sker i kroppen under hjertemassage,” forklarer Kasper Hansen. Formålet er, at forskerne kan lære mere om, hvordan man gør hjertemassagen så effektiv og skånsom som muligt.
Ved brug af en nytænkt scannings-metode forsøger Kasper Hansen også at igangsætte eksperimentel forskning inden for trafiksikkerhed sammen med kollegaer fra Institut For Retsmedicin.
”Vi udtænker en metode, som i slow-motion kan simulere et frontalsammenstød. Vores mål er at indsamle data og skabe viden, der kan give bedre trafik-sikkerhedsforanstaltninger – det er vildt spændende,” siger han.
Kasper Hansen er tilknyttet Enhed for Retsmedicinsk Billeddiagnostik, men i sommeren 2021 afsluttede han et toårigt forskningsophold på University of Leicester i England, hvor han især har forsket i genoplivningsaspektet.
Her har han også lært af briternes gode erfaringer med CT-angiografi, som anvendes til at finde forsnævringer eller aflukninger i blodårerne. Når metoden bruges på levende, indgives et kontraststof i patientens blodårer, og hjertet fører stoffet rundt. Men på de døde slår hjertet ikke, og så må man bruge en hjerte-lungemaskine til at genskabe en form for cirkulation. Teknikken er god, hvis der fx er mistanke, om at en afdød har en indre blødning.
Han arbejder desuden på at udvikle og forfine kvantitative og automatiserede scanningsanalysemetoder inden for post mortem-scanning, som f.eks. kan give information om indre organers størrelse. Metoden kan også resultere i en ny form for støttemateriale, f.eks. kan 3D-printede person-specifikke modeller og scannings-animationer være værdifulde under retssager.
At kunne benytte ikke-invasive scanninger til at opnå viden om dødsårsag har også et etisk aspekt, fordi en obduktion i mange områder af verden ikke er forenelig med den religiøse overbevisning. I disse områder kan skanningerne give et værdifuldt indblik, som man ellers ikke ville kunne få.
”Scanningsundersøgelser kan også være særligt attraktive til undersøgelser af børn, fordi forældrene kan være tilbageholdende i forhold til obduktion,” forklarer Kasper Hansen.
Fælles for hans forskningsprojekter er ambitionen om at benytte ikke-invasive scanningsteknikker til at opnå viden, som kan skabe større klarhed over dødens årsag og kroppens funktioner.