Han har rollen som det tredje vidne
Mød Ole Ingemann Hansen
"Vi laver kriminalitetsforebyggelse, fordi vi er med til at sørge for, at ofrene gavner de mulige næste ofre. Den tilgang kan jeg godt lide. Vi er helt objektive og kommer med viden, ordentlighed og systematik. På den måde er vi facitlisten for både de levende og de døde."
Voldtægtssager er nogle af de mest komplicerede sager i retssystemet, fordi det ofte er ord mod ord. Vicestatsobducent Ole Ingemann Hansen har brugt en stor del af sin karriere på at arbejde for, at de rigtige bliver dømt på så oplyst et grundlag som muligt.
Ole Ingemann Hansen, født 1972, er retsmediciner, vicestatsobducent og lektor ved Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet. Her er han leder af forskningsenheden for klinisk retsmedicin, som har fokus på volds- og voldtægtsofre, overgreb på børn, gerningsmænd og den retsmedicinske personundersøgelse.
Som nyuddannet læge kom Ole Ingemann Hansen til Institut for Retsmedicin i 2001. Her skrev han sin ph.d.-afhandling, der handlede om voldtægt set med retsmedicinske øjne.
”Myten var, at den typiske gerningsmand springer frem fra en busk – men i langt de fleste tilfælde kender offer og gerningsmand hinanden,” fortæller Ole Ingemann Hansen, og netop aflivning af myter har været en stor del af hans fokus.
”Det kan være svært at bevise, at voldtægten er sket, for ofte er der ingen skader eller læsioner. Da jeg gik ind i faget, troede mange politikfolk, at hvis der ikke var skader eller påvist sæd, så var der ikke sket noget. Men politifolk og dommere er blevet meget mere oplyste, og hele den opdragelse af politi og retssystem har jeg været med til sammen med Center for Voldtægtsofre,” fortæller vicestatsobducenten, der har siddet i først arbejdsgruppen og siden styregruppen ved Center for Voldtægtsofre siden 2001.
Retssystemets akilleshæl
Cirka en gang om måneden optræder Ole Ingemann Hansen som ekspertvidne i retten. I voldtægtssager betegner han sin egen rolle som ”det tredje vidne”.
”I en voldtægtssituation kan offeret fryse, flygte eller kæmpe, og mange beskriver, at de fryser. Det er retssystemets akilleshæl, for ofret har, indtil samtykkelovgivningen trådte i kraft i 2021, skullet bevise, at der var et tydeligt nej.”
I retssalen er det retsmedicinerens opgave at fremlægge fakta og svare på hypoteser.
”Vi laver kriminalitetsforebyggelse, fordi vi er med til at sørge for, at ofrene gavner de mulige næste ofre. Den tilgang kan jeg godt lide. Vi er helt objektive og kommer med viden, ordentlighed og systematik. På den måde er vi facitlisten for både de levende og de døde,” fortæller Ole Ingemann Hansen.
I 2013 lavede han en oversigt over best practice for sporsikring inden for personundersøgelse. Han har derudover produceret en række videnskabelige artikler, lærebogskapitler og er medforfatter på en antologi målrettet fagpersoner, der handler om et voldtægtsoffers vej gennem retssystemet.
Han har været medvejleder på forskning, der beviste, at flere, der blev sigtet for voldtægt, havde været sigtet før – der var en overhyppighed. Det gav genlyd politisk, og det bevirkede, at man i dag må gemme spor i længere tid.
”Vores forskning kan bruges af fagfæller, i sektorsamarbejdet og kriminalitetsforebyggende. Det samfundsbidrag gennem forskningen synes jeg er spændende,” siger han.