Ph.d.-projekt: Videnskabelige analysemetoder til politiets opklaring af narkokriminalitet

Projektet handler om udvikling, implementering og evaluering af metoder til kemisk profilanalyse af illegale stoffer. Denne type analyser bliver på nuværende tidspunkt kun anvendt i begrænset omfang som bevis i retssager. Formålet med projektet er at påvise et potentiale for, at analyserne og resultaterne herfra kan indgå rutinemæssigt som bevismateriale i politiets efterforskning.

Projektet er delt i tre: 

  1. Systematisk sammenligning af kokain, amfetamin og heroin samt evaluering af resultaterne i samarbejde med politiet.
  2. Undersøgelse af stabiliteten af profilmarkører, som bliver anvendt i kemiske profilanalyser.
  3. Fokus på eftersøgningen af egnede komponenter til profilanalyse af dopingmidler.

Mange områder inden for kemisk profilanalyse og forskellige typer illegale stoffer vil være dækket af projektet. Perspektivet er at kunne give politiet nye objektive og videnskabeligt begrundede bevismaterialer, som er baserede på kemisk profilanalyse.

Fakta om projektet

Navn

Louise Stride Nielsen

Titel

Udvikling, implementering og evaluering af metoder til kemisk profilanalyse af illegale stoffer i Danmark

Vejleder  

Institutleder Christian Lindholst, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet

Samarbejdspartnere/

medvejledere

Palle Villesen Fredsted, Center for Bioinformatik (BiRC), Aarhus Universitet

Projektperiode 

2014-2018